Reparation


Alle telefoner som sælges gennem dlgteleshop sælges med 2 års reklamationsret, jf. Købeloven. Skulle din mobiltelefon gå i stykker inden for de første 2 år, kan du ifølge Købeloven og producentens reklamationsregler (læs mere om disse i din manual) få din reklamation behandlet hos Mobylife, som DLG Tele samarbejder med.

Skulle der mod forventning opstå tekniske problemer med mobiltelefonen, har du tre valgmuligheder for at få din mobiltelefon til reparation:

1. Indlever din mobiltelefon til et Mobylife's Walk-in Service Center i Esbjerg. Adressen er Tandersvej 28, 6700 Esbjerg. Der er åbent mandag til fredag 10 til 16. Husk at medbringe dit købsbevis!

2. Kontakt din lokale Land & Fritid butik eller DLG-afdeling, som vil sørge for at din telefon bliver indsendt til reparation hos vores servicepartner Mobylife. Du finder din lokale Land & Fritid DLG-afdeling her:

Husk at medbringe dit købsbevis

3. Benyt Mobylife's online reperationssystem. Naviger til "Opret reparation", vælg Danmark og følg vejledning. Mobiltelefon, købsbevis og reparationsseddel skal herefter sendes til: 

Mobylife A/S
Randersvej 28
DK-6700 Esbjerg
Denmark 

DLG Tele dækker de forsendelsesomkostninger, du har i forbindelse med reklamationsreparationer. For kreditering af eventuelle forsendelsesomkostninger sendes kopi af forsendelseskvittering, hvor prisen er angivet, samt reparationsfølgeseddel udstedt af Mobylife A/S til DLG Tele Kundeservice, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1503 København V. mærket "Kreditering i forbindelse med terminalreparation". 


Har du mistet dit købsbevis, som du fik sammen med telefonen, skal du ringe til DLG Teles Kundeservice på 70 23 06 00 - vi er klar til at hjælpe dig! 

Gode råd inden du sender din telefon ind til reparation:

  • Konkurrence og forbrugerstyrelsen har lavet en videoguide for reparation af mobiler. Du kan se den her: http://www.youtube.com/watch?v=anmB4hBKJ9E
  • Gem dine kontakter, billeder, musik, m.m., da disse slettes i forbindelse med reparation/opdatering, og ikke erstattes!
  • Tag SIM-kortet ud af din mobiltelefon
  • Undlad at medsende/indlevere lader sammen med mobiltelefonen til reparation med mindre at fejlen skønnes at være i selve laderen.
  • Husk at angive tilbehør som eventuelt måtte medsendes mobiltelefonen til reparation (F.eks.: batteri, bagklap, memory card, lader, mm.). Mobylife kan som udgangspunkt ikke garantere returnering af tilbehør ved returnering af den/de reparerede mobiltelefon(er), såfremt det ikke har fremgået ved indsendelse/indlevering, at tilbehør har været medsendt/indleveret.
  • Vær omhyggelig med indpakning af mobiltelefon til reparation. Sørg for at pakke forsendelsen forsvarligt, så indholdet ikke beskadiges under transport.